Onsdag 23 oktober 2019

Fatwa nr.:1093 | I alt læst:4692 | Udskrevet:1118       [HTwitter] 

Etik og moral (Ihsān)

Spørgsmål
Ved hvilke situationer er det tilladt at takke nej til en gave?

Svar

I

Allahs Navn

At give en gave er en smuk ting at gøre, og at acceptere en gave med et smil er ligeledes også en god handling. Profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) plejede aldrig at afvise en gave. Han tog imod, hvad folk ville give ham af gaver.

Abu Hurayrah beretter, at profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) har sagt: ”Hvis jeg bliver inviteret til (at spise en geds) skulder eller skinneben, vil jeg acceptere, og hvis nogen giver mig en skulder eller skinneben (fra en ged eller kalv) vil jeg tage imod det.” [al-Bukhari 2568]

Allahs sendebud (må Allahs velsignelser og fred være med ham) fortæller os, hvordan han plejede at tage imod en hvilken som helst gave uanset dens størrelse. En skulder på en ged blev betragtet for værende en stor gave hos araberne og et skinneben var noget af det mindste, man kunne give. Det kan også forstås sådan, at uanset, hvem der giver gaven – om det er en fattig person eller en rig person, så skal man tage imod den.

Imam an-Nawawi skriver i fortolkningen af ovenstående beretning, at de lærde er uenige om, hvad angår, hvorvidt det erwājib (obligatorisk) at tage imod en gave eller blot er mustahab (velset). Der er tre forskellige holdninger iblandt de lærde omkring det, men den mest korrekte og vide holdning hos de lærde er, at det er mustahab (velset).

Profeten har også sagt, at man ikke skal afvise en gave ud fra, hvad ’Abdullah ibn Mas’ūd beretter: ”Acceptér (et kald) fra den, der inviterer, afvis ikke en gave og slå ikke folk eller muslimer.” [al-Bayhaqi 4959, Sheikh Albani har klassificeret den som sahih]

Derfor burde man tage imod en gave, når den bliver givet. Ud over, at det er en glæde for den, der giver, så forøger det kærligheden iblandt den, der giver og den, der tager imod den, for Abu Hurayrah beretter, at profeten (må Allahs velsignelser og fred være med ham) har sagt: ”Giv gaver til hinanden, (og) jeres kærlighed vil forøges.” [al-Bukhari i al-Adab al-Mufred 954]

Man bør tænke godt om alle muslimer, og ikke stå og ræsonnere over, hvorvidt der er en bagtanke bag den gave eller ej, for Allah siger:

”O, I, som tror, hold jer fra for mange mistanker. Sandelig, nogle mistænkeligheder kan være synd.” [al-Hujurat 12]

Dog er der nogle tilfælde, hvor det er tilladt at afvise gaven. Eksempelvist, hvis en person giver en gave for at nedgøre eller harme ens person, så kan man afvise gaven. Hvis gaven er en form for bestikkelse eller gaven i sig selv er noget harām,er det obligatorisk at afvise den. Hvis der hersker tvivl om, at den er købt af harām-midler, så er det bedst at afvise den.

Og Allah ved bedst.



Mufti:  Shahid Mehdi

Relaterede fatwa

Salahtider i dag

København d. 23 oktober Andre byer »  
Fajr: 06:13
Shuruq: 07:55
Dhuhr: 12:56
Asr: 15:17
Maghrib: 17:52
Ishaa: 19:33

Flere artikler »